Webinar

Når støvet har lagt sig: Vejen til elbiler i den almene sektor

28. maj 2024 02:00 PM Europe/Copenhagen

Ved årsskiftet rundede Danmark 200.000 elbiler, som udgjorde 36 procent af alle nyregistrerede biler i 2023. Der er stadig et stykke vej til politikkernes ambition om en million ”grønne biler” på de danske veje i 2030, men der er ingen tvivl om, at elbilerne er kommet for at blive. Med flere elbiler på vejene kommer automatisk et stigende behov for ladeinfrastruktur, og der sker hele tiden noget nyt på markedet.

I 2022 udkom projektet ”Vejen til elbiler i den almene sektor”, som tilbyder viden og værktøjer til almene boligorganisationer og boligafdelinger, der vil etablere ladeløsninger. Projektet blev gennemført på baggrund af erfaringerne fra intet mindre end 50 boligorganisationer fra hele landet.

Den 28. maj fortæller Sune Hansen, projektleder i Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) og projektejer i ’Vejen til elbiler i den almene sektor’, hvordan projektet blev realiseret, og hvordan han ser fremtiden for ladestandere i den almene sektor. 

Han vil blandt andet løfte sløret for ny inspiration, der også bliver tilgængeligt på www.almennet.dk. Og så kommer der en teaser for flere arrangementer om elbiler og ladestandere, for det er vi slet ikke færdige med at tale om efter dagens webinar.

I webinarrækken ’Når støvet har lagt sig’ genbesøger vi tidligere AlmenNet-projekter og hører, hvordan det er gået med projektet siden dets afslutning. Vi skal både høre, hvad projektlederen lærte undervejs i projektet og høre, hvordan boligorganisationen arbejder videre med dagsordenen. Hvordan ser de fremtiden for fx biodiversitet, seniorboformer og elbiler?

Tilføj til kalender

Stil et spørgsmål

Spørg som (log ud)